Presserum

Her finder du den nyeste information om fedme, fedmekirurgi, forskning mv.

Til pressen:

D. 9. juli 2010

Fedmekirurgi sikrer langvarigt vægttab

Videnskabelig dokumentation viser, at fedmekirurgi er en sikker og effektiv metode til varigt vægttab. Anerkendte videnskabelige data tilbageviser de påstande, som forskellige parter fremsætter i Politiken i dag.

Af overlæge ph.d., fedmekirurg Jens Fromholt, Organkirurgisk klinik, Privathospitalet Mølholm.

I dagens udgave af Politiken påstås det, at patienter, der har modtaget kirurgisk behandling for svær overvægt, efter en årrække tager de kilo på, som patienterne smider i de første år efter operationen.

Artiklen i Politiken viser desværre et udokumenteret og helt misvisende billede af de reelle gevinster, som svært overvægtige opnår som følge af kirurgisk behandling. Politiken bygger sin artikel på ”en række eksperter”, men udlader fuldstændigt at underbygge påstanden med konkrete data.

Langtidseffekterne af fedmekirurgi er faktisk veldokumenterede, og alle erfaringer viser, modsat Politikens konklusioner, at kirurgisk behandling af svært overvægtige både er effektiv og har en langtidsvirkende effekt.

Det mest anerkendte studie af fedmekirurgi er det svenske SOS-studie, Swedish Obesity Subject fra 2007, som har undersøgt langtidseffekterne af kirurgiske fedmebehandlinger og sammenlignet med konventionel livsstilbehandling. SOS-studiet er et kontrolleret studie med mere end 4000 patienter, som enten modtog fedmekirurgi eller konventionel livsstilsbehandling.  SOS-studiet viser, at vægttabet efter gastric bypass er omkring 30 pct. 1-2 år efter operationen og stabiliseret på 25 pct. ti år efter operationen. I den gruppe, som modtog konventionel behandling, var der er vægtstigning på to pct.

Ud over at konkludere, at fedmekirurgi er en effektiv og langtidsvirkende behandlingsmetode, som på ti års basis medfører et betragteligt vægttab i forhold til udgangsvægten, viser SOS-studiet, at fedmekirurgi desuden er med til at sænke overdødeligheden hos de patienter, der har modtaget kirurgisk behandling, væsentligt. De kliniske erfaringer, vi har gjort os på privathospitalet Mølholm med 3000 patienter viser, at man med en udgangsvægt på 130 kilo efter henholdsvis et, to og tre år vil opleve en vægtnedgang til 85, 84 og 83 kilo.

Sundhedsstyrelsens egen vurdering af fedmekirurgiens effekter, den såkaldte MTV-rapport, bygger også blandt andet på resultaterne af SOS-studiet, som er publiceret i et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter, the New England Journal of Medicine. På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen netop kirurgisk behandling af svært overvægtige.

Som fagperson undres jeg over, at man fra Politikens side fuldstændigt udelader den kendte videnskabelige dokumentation, der foreligger på området, men at man alene bygger en artikel på nogle få personers personlige erfaringer og synspunkter.

Det er vigtigt, at der løbende skabes debat om det stadigt stigende antal overvægtige danskere, og om hvordan vi skal sikre både effektiv forebyggelse og behandling. Men debatten om behandlingen af svært overvægtige mennesker bygger ofte på løsrevne og udokumenterede påstande, hvilket Politikens artikel er med til at understrege. Det medfører desværre, at beslutningsgrundlaget for de politikere, der skal prioritere overvægtsproblematikken bliver forplumret, og at man dermed risikerer at træffe beslutninger, som lader en gruppe mennesker i stikken, som reelt kun har én dokumenteret mulighed for at slippe af med deres ekstreme overvægt og de mange følgesygdomme, der er knyttet til.

 

Pressemeddelelse d. 15. juli 2010, Center for Organkirurgi, Privathospitalet Mølholm

Fedmeoperationer sparer samfundet penge

Økonomiske beregninger viser, at fedmeoperationer er omkostningseffektive for samfundet. Fedmeoperationer af svært overvægtige kan nemlig spare samfundet milliarder af kroner i tabt arbejdskraft og til behandling af fedmerelaterede følgesygdomme som diabetes type 2.

Hospitalsbesøg, medicinudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, alternative behandlingstilbud og menneskelige omkostninger forbundet med fedme betyder årligt en kæmpe regning for samfundet. Hvert år bruger man i Danmark ca. 15. mia. kr. på fedme i direkte og indirekte udgifter. Milliardomkostninger, som primært skyldes tabt arbejdskraft og symptombehandling af fedmerelaterede sygdomme.

Økonomiske beregninger fra Englands Sundhedsministerium, National Institute for Health and Clinical Excellence, viser imidlertid, at de mange udgifter kan spares, hvis svært overvægtige patienter med et BMI over 40 modtager kirurgisk behandling i form af fedmeoperation. Det understøttes af nye danske og svenske studier.

Ifølge den britiske medicinske teknologivurderingsrapport (MTV) fra 2009 er fedmeoperationer mere omkostningseffektive end traditionelle behandlingsmetoder som medicin og kostomlægning. Det skyldes, at operationen markant og varigt reducerer fedme, forbedrer og helbreder overvægtsrelaterede følgesygdomme, nedsætter dødelighed samt øger arbejdsevne og livskvalitet blandt de fedmeopererede patienter.

I 2009 beløb de samlede udgifter som følge af fedmeepidemien i Danmark op på 15 milliarder kroner. Heraf blev 2700 patienter opereret for svær overvægt til en samlet udgift på 200 millioner.  

Store besparelser på behandling af diabetes 
Nyeste opgørelser over fedmerelaterede følgesygdomme i Danmark og Sverige viser, at navnlig type 2 diabetes koster samfundet dyrt. I Danmark skønnes det, at diabetes type 2 årligt koster samfundet 22 mia. kr. i direkte og indirekte omkostninger. Hver fjerde af de svært overvægtige patienter, som opereres i Danmark, har diabetes type 2. Da det er dokumenteret, at fedmeoperationer helbreder 80 % af patienterne for sukkersyge, vil en fedmeoperation alene kunne betale omkostningerne til diabetes ud over at give en lang række øvrige gevinster som f.eks. varigt, stort vægttab, nedsat dødelighed, øget arbejdsevne samt forbedring af psykosociale forhold.

I Danmark er prisen for en fedmeoperation 60.000- 64.500 kr. inklusiv forundersøgelse, efterforløb, kontroller og evt. efterbehandling. Et stort vægttab vil betyde, at ca. 30-40 % af de fedmeopererede patienter får brug for en operation, som fjerner overskydende hud.

Selvom der hos 5 % af de fedmeopererede optræder operationskrævende genindlæggelser, konkluderer undersøgelserne, at det samlet vil give samfundsøkonomisk overskud at spare på udgifter til medicin, konventionel terapi, diabetesrelaterede senkomplikationer, behandling af hjertelidelser samt omkostninger i forbindelse med førtidspensioneringer, sygemeldinger og sygefravær.

Kontakt: Center for Organkirurgi, Privathospitalet Mølholm. Overlæge, ph.d. Jens Fromholt Larsen. Telefon: 40262288/75835350.

Kildemateriale:

1.       Health Technology Assessment 2009, MTV Rapport, The Clinical effectiveness of bariatric weight loss suregery for obesity: a systematic review and economic evaluation. National Institute for Health and Clinical Excellence Nice.

2.       Nationella indikationer for Obesitaskirurg 2009, SOREG Sveriges Nationalregister. Socialstyrelsen, Sveriges Kommuner og Landsting Svenske Läkarsällskapet.  

3.       Green A, Rasmussen SR, Emneus M: »Sundhedsøkonomiske omkostninger og benefits ved behandling af diabetes mellitus i Danmark. Behandlerbladet 23, december 2006, side 6-11. 

4.       M. Emenus & A. Green, Diabetesepidemien i Danmark, ”Hvad foregår der og hvor skal vi hen?”   

5.       Metabolsk Symposium, Glostrup Hospital 2010. 

6.       Fedme som samfundsproblem, Teknologirådet, høring for folketingets sundhedsudvalg, Christiansborg 27. okt. 2009. 

7.       Center for Organkirurgi 2010, Studie af 3000 fedmekirurgiske indgreb. 

8.       The New England Journal of Medicine, 2007, Swedish Obesity Study Effects of Bariatric Surgery on mortality in Swedish Obese Subjects (SOS). 

9.       Sundhedsstyrelsen 2007, MTV Rapport, Kirurgisk behandling af svær overvægt – en medicinsk teknologivurdering  

10.   Ugeskrift for læger 23. feb. 2010. 

11.   Center for Organkirurgi 2010, Studie af livskvalitet før og efter fedmekirurgi. 

12.   Indenrigs- og Udenrigsministeriet 2007, De samfundsøkonomiske konsekvenser ved svær overvægt. 

13.   Lifestyle, Diabetes and Cardiovascular Riskfactors 10 years after Bariatric Surgery, NEJM 2004

  

D. 16. juli 2010.

Jens Fromholt Larsen, fedmekirurg, Ph.D., Center for Organkirurgi, Privathospitalet Mølholm.

 

Kronik: Fedmepatienter bliver gidsler i det politiske spil

 

Regeringen og Regionerne har netop afsluttet budgetforhandlingerne og besluttet at begrænse antallet af operationer for sygelig fedme. Der laves for mange fedmeoperationer, mener de, men erkender at Danmark har et fedmeproblem som skal løses - men nu skal der prøves alternative metoder.

Som ekspert indenfor området og mere end 15 års erfaring med behandling af sygelig overvægt, bliver jeg bekymret når politikere begynder at detailstyre indenfor specifikke områder. Især når det foregår på et mangelfuldt og ofte direkte forkert grundlag

De fleste i den voksne alder har et vægtproblem i en eller anden grad og kæmper for at holde vægten under grænsen for overvægt (BMI  >  25).  20 % af den danske befolkning har overskredet grænsen for fedme (BMI > 30), mens kun en lille gruppe på kun 0,1% lider af sygelig fedme med BMI > 40. 

Den sidste gruppe af svært overvægtige har hidtil fået tilbudt fedmekirurgi efter retningslinjer udstukket af Sundhedsstyrelsen. Men denne lille patientgruppe er nu udvalgt til at blive prügelknabe af vore politikere - en patientgruppe som i årevis har kæmpet forgæves mod den sygelige og livstruende fedme og er blevet fanget i deres egen krop, og som i den grad er stigmatiseret bl.a. på grund af omgivelsernes fordømmende indstilling. Netop denne gruppe skal efter politikernes mening nu have begrænset adgang til en videnskabelig dokumenteret effektiv behandling som kan hjælpe dem ud af den ulykkelige situation. I stedet skal de tage sig sammen og tilbydes kostvejledning, motion og andre såkaldte alternative behandlinger, som dokumenteret ikke hjælper denne særlige patientgruppe eller giver et permanent vægttab. Tværtimod.

Forliget mellem regeringen og regionerne er først og fremmest dybt problematisk, fordi det udelukker en i forvejen belastet patientgruppe i at få den videnskabelig bedste behandling, som set i tidsmæssigt lidt længere perspektiv også samfundsøkonomisk kan betale sig. Jeg er bekymret over, at politikere træffer beslutninger på et meget spinkelt grundlag, hvor personlige og måske fordomsfulde holdninger ligger til grund, eller hvor rådgivningen er sket på et ikke videnskabeligt grundlag – det klæder ikke det danske demokrati, som jo netop skulle være karakteriseret ved at beskytte de svage i samfundet.  Og frem for alt gør det en i forvejen hårdt belastet gruppe mennesker til gidsler i et politisk spil.

At fedmekirurgien i den senere tid har fået så stor plads i den offentlige debat kan undre. I 2009 blev der opereret 2700 patienter til en samlet udgift på 200 millioner kroner, hvilket skal ses i relation til de 14-18 mia., som samfundsøkonomer har beregnet, at de samlede udgifter som følge af fedmeepidemien koster det danske samfund årligt.  Måske er årsagen til diskussionen, at 80 % af operationerne udføres i privat regi, men det burde ikke være grund til at skære ned på fedmekirurgien, da de faglige krav og prisen er den samme, uanset om operationerne foregår i offentligt eller privat regi.

At den private sektor har fået en relativ stor plads i fedmekirurgien, skyldes manglende kapacitet på de offentlige sygehuse, kombineret med at de private sygehuse har haft bedre muligheder for at organisere effektive højvolumen centre til gavn for denne belastede patientgruppe. At den private sektor har fået tilladelse til at udføre fedmekirurgi er nøje evalueret af det danske sundhedsvæsens øverste faglige myndighed, Sundhedsstyrelsen, efter en formaliseret ansøgning, hvor forudsætningen for tilladelsen er, at de private centre skal overholde samme krav og sikkerhed som på de offentlige.

Når vi så oplever, at regering og regioner uberettiget kritiserer og straffer os for at have løst vores opgave succesfuldt, så er det, vi bliver nødt til at stille følgende spørgsmål: Er forliget udtryk for et politisk korstog mod den private sektor? Tjener det patienternes interesse at blive frarøvet retten til behandling? Og lønner det sig økonomisk for samfundet at skubbe problemet fedme foran sig for blot i den sidste ende at betale en endnu større regning?   

Debatten om fedmekirurgi tager desværre ofte udgangspunkt i nogle løsrevne og udokumenterede påstande, som tilsammen efterfølgende risikerer at påvirke beslutninger på området, så de tages på et usagligt og ufuldstændigt grundlag. Eksempelvis var der i denne uge i Politiken en stort opsat artikel om, at fedmeopererede patienter tager sin vægt på igen efter en årrække. En fuldstændigt udokumenteret påstand, som tog udgangspunkt i en diætists personlige synspunkter, og som er i direkte modstrid med al anerkendt forskning på området.  Alligevel er artiklens indhold årsag til, at personer med stor beslutningskompetence udtrykker bekymring og kræver undersøgelser af området.

Der er behov for at højne niveauet i den danske fedmedebat ved at bringe dokumenteret viden og indsigt ind i debatten og aflive de udokumenterede påstande, som verserer om fedmekirurgi og som bliver brugt til at retfærdiggøre uforståelige nedskæringer på et område, som der faktisk er et stigende behov for. De typiske urigtige påstande, som fremføres er:

Påstand: Antallet af fedmeoperationerne løber løbsk  

Realitet: Fedmeoperationer løber ikke løbsk, men tilbydes kun en lille begrænset gruppe patienter med dårlig livskvalitet, hvis liv kan være truet af alvorlige følgesygdomme som diabetes, hjerte-kar lidelser og alvorlige belastningsfølger på led og muskler, uarbejdsdygtighed m.v.. Det er kun 15 år siden at  den moderne kikkertkirurgiske teknik blev indført i Danmark . I 1996 blev der i Danmark foretaget 10 operationer! Hvis dette år skal tages som udgangspunkt, ja så er den relative stigning jo monstrøs, men sammenligner vi med vores nabo Sverige, der nu foretager xxxxx per indbygger, halter vi langt bagefter.

De eksisterende retningslinjer for fedmekirurgi formuleret af Sundhedsstyrelsen lyder, at fedmeoperation udelukkende skal tilbydes sygeligt overvægtige patienter. Dvs. den gruppe af personer, som har et BMI over 40 eller et BMI på 35, hvor der er tilstødt alvorlige sygdomme for helbredet som fx hjerte-kar problemer og sukkersyge. Et BMI i denne størrelsesorden er ikke at sammenligne med overvægt i gængs forstand, men er en svær og sygelig form for overvægt. Desværre ser vi alt for ofte, at livstruende overvægt sidestilles med mildere grader af overvægt, hvor motion, diæt og medicin er den rette behandling og ikke kirurgi. Det er følgesygdommene, som gør den svære overvægt livstruende, og som har vist sig kureres med kirurgi. Et konkret eksempel er Diabetes type 2, som forbedres eller helt forsvinder i op til 80 % tilfælde ved kirurgi. Da 25 % af de opererede patienter har Diabetes type 2, og en stor del har risiko for at udvikle sendiabetiske komplikationer, giver det god mening at tilbyde operativ behandling. Set i et 10-årigt perspektiv reduceres dødeligheden hos fedmeopererede sammenlignet med en gruppe sygelig overvægtige med 25% og kræfthyppigheden reduceres med 30 %. 

Påstand: Fedmekirurgi er den nemme løsning

Realitet: Fedmekirurgi er ikke den nemme løsning. Som det fremgår oven for, vil en patient kun komme i betragtning til fedmeoperation, hvis denne nøje opfylder førnævnte specifikke kriterier. Fedmekirurgi tilbydes udelukkende patienter, som i årevis har kæmpet en årelang, sej og forgæves kamp for at tabe sig. Kirurgi er altså sidste udvej, efter patienten har været gennem et langt og forgæves forløb, og ikke en let løsning. Forebyggelse er naturligvis at foretrække. Men er overvægten blevet så livstruende, at motion er farligt, slankekure umulige at skabe et stort og varigt vægttab ved, og slankemedicin forårsager flere bivirkninger end gavnlige resultater, ja så er der kun én løsning, når overvægten er så livstruende: Fedmekirurgi. Dokumentationen om de mange forgæves vægttabsforsøg skal kunne indhentes via den svært overvægtiges egen læge, som forud for operation har forsøgt at behandle den svært overvægtige med diæt, motion og medicin. Igen må vi her understrege, at der ikke er tale om overvægtige patienter i gængs forstand, som måske 10-20 gange har indledt kur, hvor målet har været at tabe 10-15 kilo, men om svært overvægtige patienter, som skal tabe mindst 50 kilo for at nå ned på en vægt, som ikke er sundhedsskadelig.

Påstand: Fedmekirurgi giver ikke et varigt vægttab, og patienterne ender med at tage det hele på igen.

Realitet: Fedmekirurgi resulterer i varigt vægttab også efter en lang årrække. Kikkertkirurgisk gastrisk bypass, som er den kirurgiske metode som helt overvejdende tilbydes i Danmark giver et vægttab på 35 % af udgangsvægten i løbet af ét år. Efter 10 år er vægttabet gennemsnitlig 25 % af udgangsvægten. Sammenlignet med en gruppe patienter med samme udgangsvægt, som modtager konservativ behandling i form af vægtkontrol og rådgivning via egen læge, vil denne gruppe opleve en vægtstigning på 5 %. Ligeledes fastslår den traditionelle fedmeforskning, at konventionelle vægttabsmetoder som fx slankekure har den direkte modsatte effekt, fordi stofskiftet falder, hver gang en kur indledes. Det er et ubestrideligt faktum, at slankekure nedsætter forbrændingen, laver uorden i stofskiftet og gør det endnu sværere at tabe sig. Et af verdens mest anerkendte studier af fedmekirurgis langvarige effekt foretaget på 4000 svært overvægtige dokumenterer disse tal.      

Påstand: Der er store komplikationer forbundet med fedmekirurgi.

Realitet: Det er almindeligt kendt, at ethvert indgreb er forbundet med en vis risiko for komplikation. Det gælder naturligvis også fedmeoperationer, men at der skulle være øget forekomst af komplikationer i forbindelse med fedmekirurgi er ikke korrekt. Den moderne fedmekirurgi benytter den kikkertkirurgiske metode, som betyder kort operationstid, hurtig mobilisering, kort indlæggelsestid og hurtig tilbagevending til daglige gøremål. Tiltag som alle medfører en lavere sygelighed. Dødsfald og komplikationer kan ikke undgås, men skal reduceres til et minimum. På Privathospitalet Mølholm har vi fra starten registreret vore forløb i en kvalitetsdatabase, hvor vi nu har mere end 3000 forløb. På baggrund af denne kvalitetsdatabase kan vi konstatere, at komplikationer under indlæggelsen er 1,3 % og komplikationer inden for den første måned, som medfører re-operation, er 1,9 %. Tidlige dødsfald inden for den første måned er 0,06 %. Sammenlignet med andre operationer er det meget lave komplikationsrater. Risikoen ved at lide af svær overvægt er langt højere og livstruende end at blive opereret for sygelig fedme, vist i langtidsstudier hvor dødeligheden er 25 % højere blandt ikke opererede sygeligt fede, som pga den vedvarende fedme udvikler følgesygdomme som hjertelidelser, søvnapnø, sukkersyge og kræft. 

Påstand: Fedmekirurgi giver mange bivirkninger og bedrer ikke livskvaliteten.

Realitet: Fedmeoperationer giver en dokumenteret bedre livskvalitet. Operationen kan give visse bivirkninger som forbigående hårtab, øget tarmluft og hos nogle utilpashed ved indtagelse af sukker og fedt. Mavesmerter kan forekomme, især hvis måltiderne indtages for hurtigt. Trods dette udtrykker 97 % af patienterne tilfredshed eller meget stor tilfredshed med resultatet af operationen. Det kan vi konstatere efter 12 måneders kontrol i en systematisk undersøgelse af mere end 3000 patientforløb på Privathospitalet Mølholm. De fedmeopererede patienter oplever, at de kan leve et fuldt ud normalt og velfungerende liv, at de ikke adskiller sig fra andre, selvfølelsen og arbejdsevnen blevet høj, belastningssymptomerne er forsvundet og maden er ikke konstant i fokus.  

Kigger man nøje på den videnskabelige viden, der findes om fedmekirurgi kan man således konkluderes at kirurgi er den eneste behandling af sygelig fedme med dokumenteret permanent vægttab, gunstig effekt på følgesygdommene, livskvalitet og overlevelse. På et samfundsøkonomisk plan er fedmeoperationerne med til at nedbringe udgifterne til de følgesygdomme, som er tæt knyttet til sygelig overvægt, og derfor er der med stor sandsynlighed god økonomi i at behandle denne patientgruppe kirurgisk.

På den baggrund er det besynderligt, at patienter med sygelig fedme i fremtiden risikerer at blive stillet dårligere, selv om de har krav på dokumenteret effektiv behandling.

Vore politiske beslutningstagere er nødt til at lytte til den faglige ekspertise og ikke træffe beslutninger på et usagligt fordomsfuldt grundlag.  Ellers ender en i forvejen svagt stillet gruppe med at blive ladt fuldstændigt i stikken på baggrund af politiske agendaer og forudfattede holdninger.

 

Ritzau telegrammer om fedmekirurgi

 

230600 7/2010 4I NET/FEDMEOPERATIONER, Eksperter: Fedmeoperationer betaler sig

Fedmeoperationer er en god forretning for samfundet, mener læger med operationers-erfaring. Politikere må erkende, intet andet virker på de fedeste, lyder det. 

En fedmeoperation er eneste effektive metode i behandlingen af de allerfedeste danskere. Samtidig er det samfundsmæssigt den billigste måde at behandle svært overvægtige på.
Det siger erfarne læger i både det offentlige og private sundhedsvæsen.
- Har du diabetes 2 og voldsom overvægt med truet syn og nyrer, er du med en operation på en time til en pris på 65.000 kroner markant hjulpet i forhold til din tidligere overdødelighed på 30 procent. Samtidig er sukkersygen væk efter operationen, siger Sten Madsbad.
Han er professor ved Københavns Universitet og overlæge og forsker i diabetes på Hvidovre Hospital og fortsætter:
- Alene disse patienters insulinbehandling koster årligt 50-60.000 kroner. Så operationen er tjent ind på få år. Desuden halveres deres dødelighed, og de får forbedret livskvalitet.
Han kalder det en illusion, når politikerne og forskere taler om også de tungeste danskere skal tage sig sammen og ændre livsstil.
Når man taber sig, så kæmper generne for at holde vægten. Taber man sig ti procent, sættes stofskiftet typisk 15-20 procent ned.
Overlæge Jens Fromholt Larsen står som klinikchef på privathospitalet Mølholm for en stor del af de danske fedmeoperationer.
- Vi oplever gang på gang, at fokus flyttes fra en fordelagtig behandling af en hårdt ramt gruppe patienter til en fordrejet debat for og imod privathospitaler, som det offentlige har valgt at overlade langt de fleste fedmeoperationer til, siger overlæge Jens Fromholt Larsen.
Også en analyse af sundhedsøkonom Betina Højgaard fra Institut for Sundhedsvæsen peger på, at fedmeoperationer pt. er det mest økonomiske.
Ifølge et svensk studie havde de opererede 15 år efter fortsat et vægttab på 25-30 procent. Ingen andre behandlinger af fedme kan matche det.
/ritzau/ 

230600 7/2010 4I PLUS/FEDMEOPERATIONER, Det betaler sig at operere de fedeste

Den voldsomme debat om operation af meget fede præges af myter og politik, mener læger med erfaring i fedmekirurgi. De savner økonomiske og menneskelige hensyn 

Hjælpen til svært overvægtige danskere bremses af en politisk strid om privathospitaler, som ignorerer både fakta og økonomi. Det mener flere overlæger i både det offentlige og det private sundhedsvæsen.
- Har du diabetes 2 og voldsom overvægt med truet syn og nyrer, er du med en operation på en times tid til en pris på 65.000 kroner markant hjulpet i forhold til din tidligere overdødelighed på 30 procent. Samtidig er din sukkersyge væk øjeblikkeligt efter operationen, siger Sten Madsbad, professor ved Københavns Universitet og overlæge og forsker i diabetes på Hvidovre Hospital og fortsætter:
- Alene disse patienters insulinbehandling koster årligt 50-60.000 kroner. Det er billigere at operere dem, og operationen er tjent ind på to-fem år. Samtidig halveres deres dødelighed, og oveni kommer så en markant forbedret livskvalitet.
Ifølge den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og regionerne skal fedmeoperationer på grund af voldsom stigning i antallet gennemgå en kritisk revision i løbet af efteråret.  
Men ifølge Sten Madsbad er det mod bedre vidende, når politikerne siger, at ændret livsstil er et alternativ for de allertungeste danskere, som Hvidovre Hospital hvert år opererer 250 af.
- De har typisk en overvægt på over 100 procents og har tabt og taget på igen hele livet. Det virker bare ikke. De kan heller ikke behandles mærkbart medicinsk for andet end deres mange følgesygdomme som diabetes, og det er dyrt, siger han.
Ifølge overlægen er der en simpel fysisk forklaring.
Når man taber sig, så kæmper vores gener, som i fortiden skulle forhindre sultedød, for at bevare vores vægt. Derfor sætter kroppen stofskiftet ned. Taber man sig ti procent, så sættes stofskiftet typisk 15-20 procent ned.
- Hvilket jo er en kolossal udfordring, når man skal tabe 50 kilo og ikke bare fem-syv, hvilket mange bør. Er man først blevet rigtigt fed, er det nærmest menneskeligt umuligt at holde et varigt vægttab, viser alle undersøgelser, siger han.
Overlæge Jens Fromholt Larsen står som klinikchef på privathospitalet Mølholm for en stor del af de danske fedmeoperationer.
- Vi oplever gang på gang, at fokus flyttes fra en økonomisk fordelagtig behandling af en hårdt ramt gruppe patienter til en fordrejet debat for og imod privathospitaler, som det offentlige har valgt at overlade langt de fleste fedmeoperationer til, siger overlæge Jens Fromholt Larsen.
Klinikchefen mener som en række læger også, at fedmeoperationer er en god forretning for samfundet. Det skyldes de store udgifter til de svært overvægtige i form af blandt andet sygdom, medicinudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Også en analyse af sundhedsøkonom Betina Højgaard fra Institut for Sundhedsvæsen peger på, at fedmeoperationer for tiden er det mest omkostningseffektive. Især fordi det er eneste behandling af voldsom fedme med dokumenteret varig effekt.
Et svensk studie viser, at de opererede 15 år efter fortsat havde et vægttab på omkring 30 procent. Det kan ingen andre behandlinger af fedme prale af.    
Betina Højgaard efterlyser dog bedre analyser af de langsigtede omkostninger ved blandt andet fjernelse af overflødig hud og komplikationer.
I Sverige har debatten om fedmeoperationer ifølge Jens Fromholt Larsen været mere sober måske, fordi det overvejende er de offentlige sygehuse, der laver dem.
- Dermed har der været fokus på, at fedmeoperationer er nødvendige for nogle nøjagtigt som hjerteoperationer, som jo også ofte skyldes livsstilssygdomme, siger han.  
Han kalder den kraftige stigning i fedmekirurgi de seneste år fra 284 i 2005 til 2700 for konsekvensen af et mangeårigt problem, der er blevet ignoreret. Man har ikke villet erkende, at intet andet virker på de rigtigt fede danskere.
- De er ofte meget hårdt ramt fysisk og psykisk og har prøvet alt muligt. Inden de kommer til os, har de tit tabt flere hundrede kilo gennem livet men altid taget på igen, siger Jens Fromholt Larsen.  
/ritzau/

 

 

 

230600 7/2010 4I KORT/SPØRG-SVAR/FEDMEOPERATION, Spørgsmål og svar om fedmeoperationer

En overlæge, en fedmeopereret kvinde og formanden for Det nationale Råd for Folkesundhed giver svar på tiltale om fedmeoperationer 

Klinikchef Jens Fromholt fra privathospitalet Mølholm, der laver en stor del af de danske fedmeoperationer:
*Hvor mange operationer skal der laves årligt?                
- Et fornuftigt bud er 3000-5000 årligt, hvilket svarer til niveauet i Sverige.
*Hvad er konsekvensen af ikke at lave operationerne?
- Så sætter vi en patientgruppe i en meget alvorlig situation med stor overdødelighed samt for samfundet store udgifter til følgesygdomme og flere tilfælde af kræft og sukkersyge.
*Hvad er den største fordel ved operationen?
- Som eneste dokumenterede behandling givet den et stort permanent vægttab. Og giver folk en god livskvalitet, fordi de kan spise fornuftigt uden, at maden tager magten fra dem.
*Hvad er den største ulempe?
- Patienterne skal være indstillede på, at det ikke er nogen skønhedskur. Sidder fedmen på benene for eksempel, vil de ikke være kønne efter en fedmeoperation på grund af overflødig hud.

-----------------------------------------------------------------------------
Aalborgs viceborgmester og medlem af det nordjyske regionsråd Marian Geller (V) fik for halvandet år siden en fedmeoperation:
*Hvor mange operationer skal der laves årligt?
- De, der opfylder kriterierne om et bodymassindeks (BMI) på mindst 40 - eller 35, hvis de også har for eksempel sukkersyge - skal opereres.
*Hvad er konsekvensen af ikke at lave operationerne?
- Så vil folk formentlig bare og med opbakning fra EU-regler kunne tage til udlandet og få lavet operationen med økonomisk støtte.
*Hvad er den største fordel ved operationen?
- At jeg er fri for sygdom og for angsten for tidlig død. Jeg har fået mit liv tilbage.
*Hvad er den største ulempe ved operationen?
- Ingen. Jeg har ikke haft én eneste dag med bivirkninger eller sygemelding. -----------------------------------------------------------------------------
Professor ved Københavns Universitet Bente Klarlund Pedersen, formand for Det nationale Råd For Folkesundhed:
*Hvad er den største fordel ved operationen?
- Det er en meget effektiv metode i forhold til både sygelighed og livsglæde.
/ritzau/