En fedmeoperation er en investering for livet. Det er vigtigt, at du forud for operation er grundigt informeret om, hvad en fedmeoperation betyder for din fremtid og din livsførelse.
På Privathospitalet Mølholm bruger vi tid på at informere vores patienter grundigt om den livsændrende operation, som de går ind til. Hos os tilbyder vi omhyggeligt planlagte for- og efterforløb, fordi de er en ligeså vigtig del af behandlingen, som selve operationen. Vores mål er, at du opnår det bedste resultat med din fedmeoperation, og at du føler dig tryg og velinformeret gennem hele forløbet.
Forundersøgelse: På forundersøgelsesdagen vil du møde det specialistteam, som vil følge dig før, under og efter operation. Du møder den medicinske overlæge, som vurderer din generelle helbredstilstand. Konstateres sukkersyge, forhøjet blodtryk eller andre sygdomme, vil du blive behandlet, således at du er i den bedst mulige helbredsmæssige tilstand forud for operation. Du møder fedmekirurgen, som vil informere dig om operationstyper, forventede vægttab, risici og resultater. Du vil blive vejledt af den koordinerende specialsygeplejerske, som er din kontaktperson, og står til rådighed gennem hele forløbet. Diætisten vil hjælpe dig med en kostplan både før og efter operationen og vil løbende analysere, om du får den rigtige kost.
Du vil møde ligesindede, som venter på operation, ligesom der er mulighed for at komme i kontakt med tidligere opererede patienter for at stille spørgsmål om forløb og livet efter en fedmeoperation.
På forundersøgelsesdagen aftales din operationsdato.
Efterforløb: Efter operationen følger vi dig tæt ved gentagne kontrolbesøg. Vi holder opsyn med vores patienter op til 10 år efter behandling. Vi tilretterlægger et individualiseret forløb for dig, så du kommer godt i gang med dit nye liv. Fordi al begyndelse er svær, kan du måske opleve, at en masse spørgsmål melder sig, når du er kommet hjem. På Privathospitalet Mølholm er der altid mulighed for at kontakte personalet. Som led i efterforløbet fører vi nøje kontrol med vores patienter, og oplysningerne bruger vi til at gøre forløbet stadig bedre for hver enkelt. Vores opfølgning og kontakt med patienter anvendes endvidere til forskning, så vi kan bidrage til generel optimering af fedmebehandlingen. Efterforløbet hos os byder derfor blandt andet på samtaler, som du indkaldes til og spørgeskemaer, som sendes til dig. Vi vil naturligvis også informere dig om, hvornår du skal få foretaget blodprøvetagning hos egen læge o.a. praktiske, men vigtige ting. Samtlige oplysninger om forløb og resultater registeres i vores elektroniske database.
Fordi en fedmeoperation forandrer dit liv, oplever mange patienter efter operationen, at det er betryggende med en livline til hospitalet. Der kan melde sig mange spørgsmål hen ad vejen, og det kan være rart at tale med nogen, som kender én og det forløb, man har haft. Sikkerhed og tryghed er med til at give dig en god begyndelse på dit nye liv som fedmeopereret.
Kontakt Lisbeth Liebmann telefon +4541445552 eller skriv en mail lil [at] molholm [dot] dk


