Privathospitalet Mølholm er Nordeuropas førende fedmecenter, idet vi på årsplan foretager 800 – 900 fedmeoperationer. Det sikrer dig behandling af erfarne og kompetente specialister, som samtidig står for oplæring og uddannelse af offentligt og privatansatte danske og udenlandske læger inden for fedmekirurgi. På Privathospitalet Mølholm bedriver vi forskning, som vi giver videre til hospitalspersonale verden over. Leder og chefkirurg, overlæge, Ph.d. Jens Fromholt Larsen sidder i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med fedmekirurgi, hvor man tilrettelægger de gældende kriterier for fedmekirurgi på landsplan. Desuden er Jens Fromholt Larsen bestyrelsesmedlem i dansk Selskab for Adipositas Forskning og medlem af styregruppen Minimal Invasiv Kirurgi.
Privathospitalet Mølholm er godkendt af Sundhedsstyrelsen og har indgået aftale med Regionerne om at operere patienter, som har stået på venteliste til en fedmeoperation i det offentlige sundhedsvæsen.
Vi tilbyder vores patienter et professionelt multidisciplinært team bestående af kirurger, medicinere, sygeplejersker, sekretærer og diætister, som i fællesskab er med til at optimere det samlede patientforløb.
Personale
Chefkirurg, ph.d. Jens Fromholt Larsen
Speciallæge i kirurgi og kirurgisk gastroenterologi, Ph.d. med afhandling om de fysiologiske forhold ved kikkertkirurgi, herunder hjerte- og lungefunktionen, smerteforhold og kroppens stress reaktion. Jens Fromholt Larsen har siden begyndelsen af 90’erne forsket og undervist i minimal invasiv kirurgi og indførte laparoskopisk fedmekirurgi i Danmark. Han udførte den første laparoskopiske banding operation i 1996 og den første laparoskopiske bypass operation i 2004. Siden har han personligt udført mere end 1900 fedmeoperationer, heraf 1200 laparoskopiske bypassoperationer på Privathospitalet Mølholm. Jens Fromholt Larsen er en del af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, som arbejder med udformning af retningslinjer for fedmekirurgi i Danmark og blandt andet står bag Sundhedsstyrelsens Medicinske Teknologivurderingsrapport omhandlende kirurgisk behandling af svær overvægt. Jens Fromholt Larsen har forsket i fedmekirurgi i 15 år og underviser i dag danske og udenlandske offentligt og privatansatte læger i den specialiserede operationsteknik laparoskopisk gastric bypass. Jens Fromholt Larsen er initiativtager til Minimal Invasiv Udviklingscenter, som udvikler og afholder kurser i laparoskopisk fedmekirurgi og er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Adipositasforskning, DSAF.
Kirurg Uffe Raundahl
Speciallæge i kirurgi og kirurgisk gastroenterologi. Har specialiseret sig i laparoskopisk kirurgi og i 10 år deltaget i arbejdet med minimal invasiv kirurgi. Siden år 2002 har Uffe Raundahl udført laparoskopiske operationer for overvægt og har personligt stået bag mere 700 operationer - heraf 500 på Privathospitalet Mølholm. Uffe Raundahl deltager i oplæring af nye fedmekirurger.
Kirurg, ph.d. Thorbjørn Sommer
Speciallæge i kirurgi og kolorektalkirurgi, Ph.d. med afhandling om tarmsystemet.
Interesseområde: minimal invasiv kirurgi. Thorbjørn Sommer er uddannet i fedmekirurgi på Privathospitalet Mølholm og har udført 200 operationer her.
Endokrinolog Jens Peter Kroustrup
Speciallæge i intern medicin og medicinsk endokrinologi. Har siden 1996 været ansvarlig for udredning og opfølgning af patienter til fedmekirurgi på Aalborg Universitetssygehus og erfaring med udredning af mere end 2000 svært overvægtige patienter.Jens Peter Kroustrup har siden år 2006 været tilknyttet Privathospitalet Mølholm som konsulent, hvor han varetager den medicinske udredning af patienter til fedmekirurgi.
Koordinerende sygeplejerske Lisbeth Liebmann
Har været ansat på Privathospitalet Mølholm i mere end 10 år og er i dag hovedansvarlig for koordinering af patientforløbene inden for fedmekirurgi. Har personligt foretaget opfølgning af mere end 1400 patienter.
Koordinerende sygeplejerske Lizzi Stravsberg
Siden 2007 varetaget koordinering af patientforløbene sammen med Lisbeth Liebmann.
Diætist Hanne Møller
Siden 2006 varetaget kostvejledning og kostanalyse før og efter fedmeoperationer og har erfaring fra mere end 1400 patientforløb.
Diætist Kirsten Buhl
Siden 2007 varetaget kostvejledning og kostanalyse før og efter fedmeoperationer i samarbejde med diætist Hanne Møller.
Sygeplejerske Ingrid Balle
Intensiv sygeplejerske. Har siden 2006 været ansvarlig for patientforløbene på sengeafdelingen.
Specialesekretær Hanne Brüggert
Varetager sekretariatsfunktionen for patienter henvist til fedmekirurgi og er een af de første kontaktpersoner ved telefonisk henvendelse til fedmeteamet på Mølholm.
Specialesekretær Birgit Melchiors
Varetager sekretariatsfunktionen for patienter henvist til fedmekirurgi og er den første kontaktperson ved telefonisk henvendelse til fedmeteamet på Mølholm.


